CPH:DOX | Light Needs | Film + Planteworkshop

23mar17:00CPH:DOX | Light Needs | Film + Planteworkshop

Event Details

x Sted: URBAN 13, GARAGEN (indendørs)
x Billetter: 100 kr. | Ung under 25: 50 kr.

BILLETTER

x Døre kl. 17.00
x Engelske undertekster | English subtitles

x Vand og øl i baren
x Mulighed for at spise mad fra Pop's Diner, inden filmen
x Spilletid: 72 minutter


Om aftenens film

Generøs og fantasifuld film om stueplanters indre liv, der med kreativt overskud og kunstnerisk originalitet tager andre livsformer seriøst. En film, der udvider ens bevidsthed og åbner nye veje for tanke og handling.

Har planter en bevidsthed? Ikke hvis man ser på det fra en menneskelig målestok. Men måske var det på tide, at vi holdt op med altid at gøre netop det. ‘Light Needs’ er en generøs, tankevækkende og kunstnerisk opfindsom film, der bogstaveligt talt udvider ens bevidsthed og skaber et frirum for indlevelse i andre livsformer – nemlig i de stueplanter, som de fleste af os lever side om side med. I en uhøjtidelig, men seriøs og empatisk undersøgelse af det symbiotiske forhold mellem humane og non-humane væsener erfarer vi blandt andet, hvordan det føles at lave solens stråler om til glukose – indefra. Men vi møder også en række mennesker, der indvier os i deres nære og ofte dybt personlige forhold til de planter, de deler hjem med. Den amerikanske kunstner Jesse McLean, der tidligere har vist flere af sine korte værker på CPH:DOX, har med sin første langfilm skabt et frit og åbensindet bidrag til den strømning i kulturen, som har orienteret sig mod biologien og det levende for at finde nye veje frem for både tanke og handling.

Planteworkshop med TagTomat.

Kom med når Ungdomsredaktionen i samarbejde med TagTomat viser film og afholder en hyggelig frøbombe-workshop hos URBAN 13.Vi starter ud med at vise filmen 'Light Needs' hvorefter stifter af TagTomat, Mads Boserup Lauritsen, viser os, hvordan man ved hjælp af frøbomber kan være med til at skabe mere biodiversitet i byen. 

Alle deltagere får mulighed for at vise deres grønne fingre frem, når hænderne skal ned i jorden og der skal laves frøbomber. Alle får lov at tage en frøbombe med hjem.


more

Time

(Thursday) 17:00

Location

Kulturhuset Garagen

Under Bispeengbuen Bispeengen 20

Organizer

URBAN 13

velkommen@urban13.dk Under Bispeengbuen

Learn More