Vi søger bar- og afviklingspersonale til det hyggeligste kulturspot i byen!

praktikant

URBAN 13 er et kultur- og spillested, der har til huse under Bispeengbuen. Vi er stolte af at præsentere events i alle afskygninger, men med fokus på nye aktører og på det lokale.

Om dig

Lige nu leder vi efter servicemindede, selvstændige og imødekommende medarbejdere, der kan finde ud af at tage fat af sig selv, og som tager ansvar, når de er i huset.

Vi forestiller os, at du kan tage 1-2 vagter om ugen. Vagterne ligger typisk 16.00-01.00, torsdag-lørdag.

Dine primære opgaver vil foregå på vores spillested, GARAGEN, hvor de fleste af vores events bliver afviklet. Det indebærer selvfølgelig udskænkning fra baren, men også at du har styr på løbende oprydning, renhold og lager.

Hvis du har lyst og mod på det, er det også muligt at tage afvikler-vagter. Her vil du få ansvaret for, at aftenen forløber som planlagt og stå for koordineringen mellem gæster, artister, teknikere og eksterne arrangører.

Om URBAN 13

URBAN 13 er en socialøkonomisk virksomhed, der siden sommeren 2019 har afviklet koncerter, festivaler, filmvisninger, teater, talks, quizaftener, fester og meget andet under Bispeengbuen. Herudover har vi udviklet det fysiske område under Buen, så det udover at huse spillestedet GARAGEN også har fået kontorfællesskab, gadeidrætsbaner, upcyclings-værksted, kunstkollektiv, burgerrestaurant og meget mere.

URBAN 13 er et sted i vækst, der altid er på udkig efter nye og spændende arrangementer og artister – og som en del af vores bar- og afvikler-team, vil du have mulighed for at blive en del af den udvikling. Vi sigter altid efter at belønne og opfordre til nytænkning, og lytter til vores medarbejderes forslag. 

Bar- og eventerfaring er ikke et krav, men selvfølgelig et plus.
Det vigtigste er, at du brænder for musik og kultur og kommer med en masse gå på mod!

Skriv til os!

Hvis det lyder som noget for dig, så send os en mail på velkommen@urban13.dk, med et CV og en kort ansøgning.

Ansøgningsfrist er 2. juni.

Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.