Praktikant til URBAN 13s kommunikationshold søges!   

praktikant

Er du i gang med en uddannelse med rod i medier og kommunikation? Eller har du praktiske erfaringer med PR og sociale medier? Er du kreativ, engageret og interesseret i at lære? 

 Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!  

 URBAN 13 er en socialøkonomisk virksomhed, der siden 2019 har afviklet koncerter, festivaler, filmvisninger, teater, talks, quizaftener, fester og meget andet under Bispeengbuen. Herudover har vi udviklet det fysiske område, så det, udover at huse spillestedet GARAGEN, også har både kontorfællesskab, gadeidrætsbaner, upcyclings-værksted, kunstkollektiv, burgerrestaurant og meget mere. 

 

Om praktikken 

 Som praktikant på URBAN 13 bliver du en del af et hold med fokus på udvikling og drift af et 5000 m2 kreativt byområde midt i Hovedstaden. Du vil få medindflydelse og ansvar fra start, ligesom du vil få gode muligheder for sparring og udvikling af dine kompetencer. 

Dine arbejdsopgaver under praktikopholdet vil fx indebære: 

  • Markedsføring og online salg  
  • SoMe med udgangspunkt i Facebook, Instagram og TikTok  
  • Analyser 
  • (Med)udvikling af URBAN 13s kommunikationsplatforme 

 Du vil i det daglige have et tæt samarbejde med stifter og direktør Alexander Stevns og grafisk designer Emilie Bichel.  

Dine kompetencer 

Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse med rod i kommunikation, medier eller journalistik. 

 Derudover ser vi gerne, at du: 

  • er god til at formulere dig skriftligt  
  • er engageret, kreativ og interesseret i at lære 
  • er struktureret og kan overholde deadlines 
  • er nysgerrig  
  • ser historierne lokalt og kan konvertere dem til relevant indhold på vores SoMe- og web-platforme 
  • har lyst til samarbejde og være en del af det sociale miljø på kontorfællesskabet 

 

Ansættelsesforhold 

Praktikforløbet er ulønnet med forventet opstart januar 2025. Praktikken er som udgangspunkt 3-5 måneder. 

Du vil have plads på vores kontor under Bispeengbuen mellem Nørrebro og Frederiksberg. 

Praktikken er som udgangspunkt 30-35 timer, men vi er selvfølgelig fleksible ift. studie, eksaminer og evt. ferie. 

Som praktikant på URBAN 13 vil du i perioden få gratis adgang til koncerter og events i spillestedet GARAGEN. 

 

Er du interesseret? 

Så send os en ganske kort ansøgning på max 1 side, hvor du fortæller lidt om din motivation og dine erfaringer fra tidligere. Vedlæg også CV og studiebevis. 

Send din ansøgning til alexander@urban13.dk senest d. 1. november 2024. Vi forventer at holde samtaler løbende. 

Alle ansøgere vil modtage svar i første halvdel af november. 

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Alexander Stevns på alexander@urban13.dk . Vi glæder os til at høre fra dig.